Coaching psykologi

Den første professor i coaching, australieren Anthony Grant, og skaberen af SEBC’s engelske søsterselskab (Special Group in Coaching Psychology), Stephen Palmer, anvender følgende arbejdsdefinition af coaching psykologi: "Coaching psykologi handler om at øge velvære og præstationer i privatlivet og i arbejdssammenhænge understøttet af coachingmodeller, der er baseret på etableret voksenlæring og psykologiske tilgange" (tilpasset efter Grant & Palmer, 2002).

Kort fortalt er størstedelen af de eksisterende coachingtilgange baseret på psykologiske teorier og metoder og til dels psykologisk forskning. Det giver personer med en universitetsuddannelse i psykologi særlige kvalifikationer i forhold til coachingområdet.

Coachingpsykologi fungerer i praksis som en slags branding af psykologers særlige bidrag til coaching - f.eks. psykologers forskningsbaserede viden om samarbejdsrelationer, præstationer, angst, stress, læring, adfærdsændringer mv. Den viden er relevant og i nogle tilfælde nødvendig, når man som coach arbejder med de pågældende problemstillinger.

Andre coaches kan med fordel efteruddannes i dele af den psykologiske viden. Stort set samtlige etiske retningslinjer på coachingområdet pointerer, at coaches bør arbejde inden for deres kompetenceområde baseret på deres uddannelse, træning og professionelle erfaringer. Skal du eksempelvis arbejde med stresscoaching, er det af hensyn til din fokuspersons sikkerhed nødvendigt, at du har forstand på stress. Har du ikke en faglig uddannelse i stressforskning, -teorier og -metoder, bør du tage en relevant efteruddannelse, inden du laver stresscoaching. Den efteruddannelse kan f.eks. være en coachingpsykologisk efteruddannelse i stress og coaching.

Sidst opdateret d. 08-02-2014 08:50